Af Rikke Steenholt Olesen

I Halland ligger sognet og landsbyen Gällinge. Halland ligger i den del af det nuværende Sverige, som engang hørte til det danske rige. I sprogvidenskabelig forstand hører Halland til det middelalderdanske sprogområde; med andre ord, man talte her en østdansk dialekt før området blev svensk.

På moderne svensk udtales Gällinge næsten lige som Jelling(e) – altså med j‑udtale af g. En dansker vil nok umiddelbart udtale navnet med en hård g-lyd som i Gentofte og gulerod. Man kunne med udgangspunkt i de moderne, og næsten ens, udtaleformer forledes til at tro, at der er tale om samme stednavnedannelse.

Ser man på de to stednavnes middelalderlige overlevering, er der imidlertid ingen tvivl om, at navnene er dannet til to forskellige ord i overensstemmelse med også de moderne skriftformers forskellige begyndelsesbogstaver. Der ses ingen sammenblanding af g‑ og j‑skrivemåder overhovedet.

Det hallandske Gällinge har dog ældre stavemåder, f. eks. 1592 Giellinge, der sikkert afspejler en ældre j-agtig udtale af g. Denne overgang fra g til j-agtig udtale er en veldokumenteret lydudvikling i såvel ældre dansk sprog (og dialektalt) som i svensk sprog. Det er imidlertid kun i svensk, at denne udvikling er fortsat og endt i den konsonantiske j-udtale, som i dag er helt gennemført i svensk rigsmål.

Identifikationen af meget gamle ord er ofte behæftet med usikkerhed, men forskningen peger på, at det hallandske Gällinge er dannet til et gammelt adjektiv (tillægsord) med betydningen ’ufrugtbar’. Der er tale om ordet gold (middelalderdansk *gæld/gjelde), som i nutidens sprogbrug nok er kendt, men forekommer noget gammeldags. Betydningen af stednavnet er således muligvis ”det ufrugtbare område”.

Stednavnet Jelling(e) er dannet til et andet, ældgammelt adjektiv, som kendes fra gammelt tysk sprog i formen elo. Dette elo går tilbage til en fællesgermansk ordrod *elwa med betydningen ’gul/gulbrun’. Det tysk/germanske e udvikles i dansk til j/i, hvorfor man vil gengive en middelalderdansk form som *jal eller *ial. Det kan synes underligt, men sammenlign så med det beslægtede engelske ord for gul, yellow. Jelling betyder altså sandsynligvis ”det gule område”.

Der er ingen egentlig betydningsmæssig forbindelse mellem stednavnene Gällinge og Jelling(e), men der findes andre ‑inge‑navne, der er relevante at sammenligne de to Jelling(e)-navne med. Det østjyske Elling (1234 Jlingh) har faktisk helt samme ophav og betydning som Jelling(e).

I Østjylland ligger også Gylling, der formentlig er dannet til substantivet (navneordet) guld og som stednavn betyder ”det gule/guldfarvede område”. Præcis hvilken farvenuance oldtidsmennesket har set for sig, ved man faktisk ikke nøjagtigt, men det er sandsynligvis jordens eller beplantningens farve, der var grundlaget for navnedannelserne.