Catherine Jessen og Peter Steen Henriksen

I foråret 2013 blev Smededammen  i Jelling tømt endnu en gang i håbet om, at det træ, der var dukket op i det sene efterår 2012, var så velbevaret, at det kunne tages op og dateres. Det kunne det, og egeplanker og stolper er nu under konservering på Nationalmuseets Bevaringsafdeling i Brede. Ved udgravningen viste det sig, at ikke blot egetræet, men også pollen og makrofossiler i de sedimenterede jordlag omkring palisadetømmeret var velbevaret. Lagfølgen blev dokumenteret, og der blev taget en serie prøver af sedimentlagene til nærmere analyse på Nationalmuseet. 

Pollenmængden i lagene var så stor, at det som noget ganske usædvanligt var muligt at få en serie kulstof-14 dateringer ud fra pollen alene. Analyserne har nu vist, at lagene på bunden af dammen dækker de sidste 3000 år inden palisadens anlæggelse. Samtidig kender vi nu landskabsudviklingen op til opførelsen af monumenterne. I begyndelsen var landskabet domineret af skov. Dette varede frem til starten på jernalderen i århundrederne før Kristi fødsel. På dette tidspunkt blev der meget mindre skov, og i stedet blev landskabet domineret af lynghede og græs. Kulturplanter kom også ind på dette tidspunkt, men de blev først rigtigt signifikante omkring år 0, hvor lyngheden til gengæld blev betydeligt mindre. Ved Jellingmonumenternes anlæggelse i 900-årene er det omgivende landskab et kulturlandskab med marker, græsningsland og mindre områder med lynghede. Boringer i de to Jellinghøje viste, at tørvene næsten udelukkende var skåret på områder med lynghede. Man har altså været meget selektiv med hensyn til, hvilke dele af landskabet, der skulle ”ofres” til højene.