På jagt efter det tredje hjørne
Ved Steen Wulff Andersen
For en uge siden lykkedes det at finde fundamentgrøften til det nordvestlige hjørne af den store palisade i Jelling. Onsdag eftermiddag den 28. juli går jagten ind på det sydøstlige hjørne ved Smededammen. Her er vilkårene for arkæologiske undersøgelser desværre ikke optimale, da det område, palisadegrøften menes at passere, i dag anvendes som vej og parkeringsplads eller er dækket af tæt bevoksning. Forsøget skal dog gøres, og vi håber naturligvis på, at heldet også denne gang er med os.
Området, som undersøgelserne finder sted på, tilhører University College Lillebælt, som velvilligt har stillet det til rådighed for de arkæologiske udgravninger.