Sitemap
English
Bookmark and Share

Urne med brændte knogler i Jelling

Ved Charlotta Lindblom

Konservatorerne stabiliserer urnen med våd køkkenrulle og husholdningsfilm, hvorefter der bliver lagt gips omkring den. Foto Vejle Museum
Til sidst skubbes en metalplade ind under gipspræparatet, så urnen kan løftes op og transporteres til Konserveringscentret i Vejle, hvor den vil blive undersøgt nærmere.

I et af de store Trelleborghuse inden for palisadeanlægget i Jelling dukkede en urne op i husets østlige ende. Urnen var desværre ikke særlig velbevaret på trods af, at den stod i en stenpakning.  Konservatorerne blev derfor tilkaldt fra Vejle, så urnen og dens indhold kunne tages op i en samlet blok. Urnen befinder sig nu på Konserveringscentret og vil blive udgravet i løbet af efteråret. Til den tid vil vi forhåbentlig vide mere om dens datering. Trods placeringen er der næppe nogen direkte forbindelse mellem huset og urnen.

 

16. september 2010

Oversigtsplan over den nordøstlige del af palisadeanlægget. Stjernen viser, hvor urnen blev fundet. Jellingprojektet
Urnen røntgenfotograferes, så man kan få et indtryk af indholdet før udgravningen. Foto Konserveringscentret i Vejle