Efter tilladelse fra rigsantikvar P. V. Glob har Ludvig Stubbe-Teglbjærg igennem et langt liv afgnedet romanske stenarbejder i granit, hovedsagligt i de danske kirker. Afgnidningsmetoden er i udførelsen i princippet den samme, som når man kalkerer præget i en mønt med hjælp af et tyndt stykke papir og en blød blyant. Blot benyttes der til afgnidningerne ikke papir, men kalkepergament og ikke blyant, men derimod sortfarvet voks, skomagervoks eller koldpolervoks. Dette er en hård voksblanding, farvet sort eller brun, og tilsat en passende mængde karnaubavoks for at gøre den forholdsvis hård og højne smeltepunktet.

Ved afgnidning afmåles et stykke papir i passende størrelse, hvorefter det fastgøres med tape. Derefter gnides der med voksen hen over papiret, hvorefter motivet tegner sig i alle detaljer i sort og hvid, men uden gråtoner som på et sort-hvid-fotografi. Teknikken har været at gnide forsigtigt på baggrunden, men gradvist kraftigere mod kanten af stenen samt mod figurerne. På denne måde fremkaldes en skyggevirkning. Ved dybere fuger må papiret opskæres med et barberblad og langs papirkanterne skal det selvfølgelig undgås, at voksen kommer på stenen. Papiret kommer på grund af opskærringerne da til at fremstå som laser, og skal efterfølgende samles helt præcist med tape igen. Samlearbejdet er ganske møjsommeligt, men der opnås da en plan afgnidning. Derefter har Stubbe-Teglbjærg fotografisk vendt motiverne, hvilket vil sige, at det hvide bliver sort, og det sorte bliver hvidt. På et sugebord har han placeret fotostatpapir, herpå lagt afgnidningen og derpå placeret en akrylplade som tyngde. Efter belysning er fotostaten fremkaldt ved at fotostatpapiret sindrigt er trukket igennem tre i enderne aflukkede tagrender med henholdsvis fremkaldebad, stopbad og fixerbad. Efter optørring er fotostaten opklæbet på 10 mm spånplader og kantet med rammetræ.

Efterårsferien 1973 tilbragte Ludvig Stubbe-Teglbjærg i Jelling, hvor han udførte afgnidningerne af den store runestens tre sider. Resultatet er billeder, som viser mange spændende detaljer. Således fremstår eksempelvis Kristi hår som en tovsnoning, og ærmerne er tydeligvis riflede. Sådanne detaljer kan ellers være svære at se på dage med høj sol. Ligeledes fremstår også de store revner i stenen samt afsprængningerne tydeligt.

Du kan læse mere om billeder og teknik i Ludvig Stubbe-Teglbjærgs bog, 'Gnidebilleder af danske og svenske billedsten. Afgnedet i årene 1954-2006'. Romanske Stenarbejder 6 (Højbjerg: Forlaget Hikuin: 2009).