Sitemap
English
Bookmark and Share

Søren Abildgaard, 1771

Kong Gorms runesten, rentegninger af Søren Abildgaard. Nationalmuseet.
Kong Haralds runesten, rentegning af Søren Abildgaard. Nationalmuseet.

Igennem en årrække rejste arkivtegner Søren Abildgaard (1718-1791) hver sommer ud i Danmark for at tegne monumenter. For dette modtog han en mindre årlig betaling på 300 rdl. af kongen. Målet har antageligt været en større publikation med illustrationer i form af stik. Projektet nåede dog aldrig så langt. Alligevel har mere end 800 tegninger og stik overlevet til i dag. En af disse sommerrejser bragte i juli 1771 Abildgaard til Jelling, dels for at tegne monumenterne og dels for at tegne de to runesten.

Abildgaards tegninger rummer skitser samt en række notater, mål og andre detaljer. Foruden for- og bagsiden på Gorms lille runesten blev også grundfladen tegnet, mens Haralds store runesten blev tegnet fra to vinkler, nemlig tekstsiden alene og dyre- og Kristussiden sammen. I notaterne står der om den lille runesten, at der ”…er i anden og tredje Linierad nogle Runer afstödte”, og om indskriften øverst på bagsiden noterede Abildgaard, at ”…det sÿnes uvist, om det sidste Ord i denne Linierad har to eller tre Runer ….” Om Kristussiden på den store runesten har Abildgaard skrevet, at der er ”…afstödt nogle Runer i et Rum af 14 ¾ Tommers Længde.”

Runestenene som kilde til formidling

Set ud fra et bevaringsmæssigt perspektiv er det tydeligt, at Abildgaards hensigt først og fremmest var at formidle indskrifterne og ikke stenmaterialet. Han har brugt lineal, så indskrifterne kunne stå klart, mens stenenes omrids og proportioner blev gengivet forholdsvis stiliseret. Tegningen af Gorms runesten viser antydningen af et afsprængningsområde på stenens forside. Abildgaard har skraveret et område, og en rune i hvert af ordene karþi og aft, i henholdsvis anden og tredje linje, er udeladt. Som en øvre afslutning på bagsidens runebånd i højre side har Abildgaard tegnet én spiral, ikke mere, og motivet må allerede dengang have været svært at se på grund af nedbrydning.

Tegningen af den store runesten savner præcise detaljer, men Abildgaard angiver, at det store trekantede afslag foroven og ligeledes godt halvdelen af udsmykningen over inskriptionen på tekstsiden mangler. På tekstsiden ses nogle skraveringer mellem runerne f og t i aukaft i tredje linjes første ord samt mellem r og i i haraltr ias i fjerde linjes begyndelse. I den ledsagende tekst giver Abildgaard udtryk for store læsevanskeligheder på de steder, hvor de største skader ses i dag, især i tekstsidens nederste linje. På dyresiden er der endnu en skravering mellem runerne a og l i ala, hvilket Abildgaard omtaler som en ujævnhed i teksten. På Kristussiden har han i skitsen markeret et tomrum mellem ordene tãni og kristnã.

Læs mere om tegneren Søren Abildgaard og hans værker i bogen 'Søren Abildgaard (1718-1791). 'Fortiden på tegnebrættet' af Poul Grinder-Hansen (København 2010).

Kong Haralds runesten, tegning og noter af Søren Abildgaard. Nationalmuseet.
Kong Gorms runesten, tegninger og noter af Søren Abildgaard. Nationalmuseet.