I et klima som det danske er det oplagt at undersøge vejrets indflydelse, når runestenenes bevaringstilstand skal dokumenteres. De klimatiske faktorer, som kan medvirke til forvitring af en stens overflade og nedbrydning af bjergartens struktur, er temperatur, nedbør, vind og afledt heraf luftfugtighed. Den temperatur, der hersker på runestenenes overflade, er bestemt af solens indstrålingsenergi, den omgivende lufttemperatur samt varmeudvekslingen med den underliggende bjergartsmasse og omgivelserne. Desuden har fugtforholdene på overfladen en betydning for temperaturen. Nedbørsmængden, men så absolut også en eventuelt kondens spiller ligeledes en overordentlig vigtig rolle.

Igennem ét år var udstyr til klimamåling monteret på et midlertidigt stativ omkring Haralds store runesten. Infrarøde censorer målte overfladetemperaturen på stenens tre sider, mens fugt blev målt både af en regnmåler og en fugtighedsmåler, der registrerede både nedbør og kondens. Desuden blev den omgivende lufttemperatur og luftfugtighed målt. Alle data blev opsamlet og lagret i en datalogger, som blev tømt for data med 2-3 måneders mellemrum.

Resultaterne af målingerne viste, at temperaturen på runestenen følger døgnets gang og årstidernes variation. På solskinsdage bliver stenen højst 5-6 grader varmere end luften midt på dagen, og stenen opvarmes først på tekstsiden og Kristussiden, der vender mod øst og syd, og sidst på den vestvendte dyreside. Disse resultater er ikke overraskende, men af væsentlig betydning for nedbrydningen var dokumentationen af vinterens frysepunktspassager. På vinterdage kommer temperaturen ofte op over frysepunktet midt på dagen, mens der er frost om natten. Er der samtidig fugt tilstede i stenens overflade, kan dette medføre frostsprængning, fordi vand udvider sig med 9 %, når det ændrer sig fra flydende væske til fastform som is.

Et overraskende resultat var, at der i den et år lange måleperiode faldt næsten 2500 mm nedbør på stenen. Normalnedbøren for området er 900 mm, og den ekstra nedbør måtte tilskrives et lindetræ, som kanaliserede nedbøren præcist ned over runesten. Træet blev derfor fældet i foråret 2009. Et andet overraskende resultat ved klimaundersøgelsen var, at stenen er fugtig af kondens i 48 % af tiden, vel at mærke ud over perioder med regn. Særlig fugtigt er det i vintermånederne, hvor overfladen er fugtig i 61 % af tiden ud over perioder med regn. Dette resultat er yderst bekymrende, særlig i perioder med nattefrost.

Ud over undersøgelsen af klimaet omfattede bevaringsundersøgelsen en gennemgang af arkivalierne på blandt andet Nationalmuseet, en undersøgelse af den mikrobiologiske begroning på de to runesten, en mindre arkæologisk udgravning, en dokumentation af runestenenes form ved hjælp af 3D-lysscanning samt en registrering af runestenenes geologiske oprindelse og nuværende skader. Undersøgelsen kunne gennemføres takket være en flot donation fra VELUX FONDEN.

Læs mere om runestenenes bevaringstilstand i bevaringsrapporten.