- Styregruppe og ledelse
- Delprojekter under Jellingprojektet
- Jelling i GIS
- Geoprospektion
- Feltarbejde 2011
- Feltarbejde 2010
- Feltarbejde 2009
- Årringsdateringer fra Jelling
- Jellings store sten
- Jelling 1683
- Landskabet omkring Jelling
- Stednavne i Jelling og omegn
- Broen over Ravning Enge
- Frådstenskirker i Østjylland
- Runesten i kontekst
- Magt og mønter
- Kult og kirke
- Jelling og Jellingstilen
- To pragtgrave på Fyn
- Udstillinger
- Læringsspil
- Digitalisering af fotos
- Statusrapporter
Thyras have 2009
I april-maj 2009 lægges en udgravning umiddelbart øst for Nordhøjen i Jelling med henblik på at fastslå forløbet af Nordens største skibssætning. Vejle Museum afdækkede i 2006 og 2007 en række store sten på marken nord for kirkegården i Jelling. Det satte spekulationer i gang om en kæmpemæssig skibssætning. Lokaliteten for undersøgelsen er opkaldt efter Thyras Have, et gammelt husmandssted, der før lå placeret her.
Tidligere undersøgelser
Kong Frederik VII tog i 1861 initiativ til en undersøgelse af Sydhøjen i Jelling (Gorms høj) i håbet om at finde Gorm den Gamles grav. Dette bar ikke resultat. I 1941 blev Sydhøjen undersøgt igen. Også denne gang uden resultat. I stedet for en grav stødte man på to rækker bautasten anbragt før opførslen af højen. I 1942 blev også Nordhøjen undersøgt. Lagfølgen i højmidten tydede på, at vikingetidens gravkammer var gravet ned i en 2000 år ældre bronzealderhøj.
En undersøgelse i Sydhøjens sydlige kant i 1992 støttede tanken om en stor skibssætning på omkring 170 meter, der udgik fra bronzealderhøjen (Nordhøjen) og strakte sig mod syd, hvor dens spids lå syd for Sydhøjen.
Målsætning
Stenene fra Vejle Museums undersøgelse i 2006 og 2007 er tolket som den nordlige ende af en nu 350 meter lang skibssætning, hvor bautastenene fra 1941 udgør den sydlige ende. Hensigten med undersøgelsen ved Thyras Have er at uddybe kendskabet til denne formodede skibssætning og eventuelt fremdrage yderligere anlægsspor med tilknytning til Jellingemonumenterne.
Projektansvarlig: Museumsinspektør Steen Wulff Andersen, Vejle Museum i samarbejde med adjunkt Mads Kähler Holst, Aarhus Universitet.