- Styregruppe og ledelse
- Delprojekter under Jellingprojektet
- Jelling i GIS
- Geoprospektion
- Feltarbejde 2011
- Feltarbejde 2010
- Feltarbejde 2009
- Årringsdateringer fra Jelling
- Jellings store sten
- Jelling 1683
- Landskabet omkring Jelling
- Stednavne i Jelling og omegn
- Broen over Ravning Enge
- Frådstenskirker i Østjylland
- Runesten i kontekst
- Magt og mønter
- Kult og kirke
- Jelling og Jellingstilen
- To pragtgrave på Fyn
- Udstillinger
- Læringsspil
- Digitalisering af fotos
- Statusrapporter
Feltarbejde 2010
I 2010 fortsætter Jellingprojektet de arkæologiske og naturvidenskabelige undersøgelser i og omkring monumentkomplekset i Jelling. Udgravningerne er først og fremmest rettet mod det store palisadeanlæg, der indrammer højene og kirken. Mindre felter mod syd og nordvest forventes at kunne give yderligere oplysninger om palisadens sydlige forløb og fastlægge hjørnerne mod sydøst og nordvest, mens et større felt i anlæggets nordøstlige kvadrant forhåbentlig vil vise spor af den aktivitet, vi må formode har udfoldet sig inden for palisaden og i dens umiddelbare nærhed. Udgravningerne gennemføres i et samarbejde mellem Jellingprojektet, Vejle Museum og Aarhus Universitet. De vil blive suppleret med resultaterne fra Vejle Museums undersøgelser i tilknytning til den omlægning af de lokale trafikforhold, der sker som led i Vejle Kommunes helhedsplan for Jelling.
Sideløbende med de arkæologiske undersøgelser vil der i 2010 blive boret i Mangehøjene nord for Jelling i samarbejde med Institut for Geografi og Geologi ved Københavns Universitet og Nationalmuseets enhed for Danmarks Oldtid/Naturvidenskab.