I 2006 og 2007 afdækkede Vejle Museum de første spor af et mægtigt palisadeanlæg nord og nordøst for højene og kirken i Jelling. Den nordlige linje af palisaden blev skåret af en hustomt, der typemæssigt hører hjemme i slutningen af 900- eller begyndelsen af 1000-årene. Palisaden må dermed være opført og sløjfet igen inden dette tidsrum. Jellingprojektets undersøgelser i 2009 tyder ikke på omfattende aktivitet nord for anlægget. Inden for anlægget blev der til gengæld ved de tidligere udgravninger fundet spor af yderligere hustomter. Disses funktion er endnu ikke afklaret, og der kan meget vel være flere hustomter langs med palisadens østlige linje. I 2010 rettes fokus derfor mod den nordøstlige del af palisadeanlægget. Udgravningen vil koncentrere sig om tre hovedtemaer:

Arkæologiske undersøgelser på andre vikingetidsbebyggelser viser, at der ofte har stået bygninger umiddelbart inden for de store gårdes indhegninger, enten vinkelret på hegnet som ved Tissø på Sjælland eller langs med hegnet som ved Lisbjerg nord for Århus. Udgravningen vil vise, om dette også er tilfældet i Jelling. Er der omvendt ingen spor af bygninger, kan dette være udtryk for, at anlægget i Jelling har haft en mere specialiseret funktion end de øvrige storgårde.

Jellinganlægget udgør arealmæssigt den største kendte indhegning fra vikingetiden; området indenfor er på ca. 12,5 ha i modsætning til det normale gennemsnit på 2-2,5 ha. Palisadeforløbet er yderst velbevaret i den nordøstlige kvadrant, og udgravningen forventes sammen med de øvrige undersøgelser af palisadeforløbet i 2010 at give oplysninger om anlæggets konstruktion, herunder materialeforbruget, som må formodes at have været særdeles omfattende. Udgravningen sigter desuden mod at klarlægge udstrækningen og dateringen af et yngre hegnsforløb, der krydser palisadeanlæggets nordlige linje, samt forholdet mellem dette yngre hegn og den hustomt, der skærer det ældste velbevarede palisadeanlæg.

Hustomterne inden for monumentkomplekset falder inden for vikingetidens eller den tidlige middlealders kendte hustyper, og de giver mulighed for at indkredse anlæggets brugstid og samtidig at klarlægge den indre dynamik. Udgravningen sigter derfor også mod en undersøgelse af tomternes grundplan for dermed at sætte husene ind i en relativ-kronologisk sekvens – hvor hører husene tidsmæssigt hjemme, og hvor omfattende har bebyggelsen været på et givet tidspunkt. En mere detaljeret viden om anlæggene inden for palisaden vil give et overblik over den indre organisering af Jellingkomplekset og samtidig gøre det muligt at sammenligne bebyggelsen med andre samtidige anlæg i Danmark og i Norden som helhed.

Udgravningen indledes i juni 2010 med en fladeafgravning af arealet i et samlet forløb for at etablere et overblik over strukturerne inden for og umiddelbart uden for palisaden, hvorefter enkeltanlæg og fænomener registreres og undersøges i detaljer. Palisadens hjørnesamling vil få særlig opmærksomhed med henblik på afklaring af konstruktionsprincipperne; indgange eller andre arkitektoniske træk og skæringspunkter med ældre/yngre anlæg vil ligeledes blive prioriteret for at indkredse anlæggets karakter og udvikling. Prøver vil blive udtaget til bl.a. naturvidenskabelig datering og – i det omfang dette overhovedet er muligt – bestemmelse af materiale. Undersøgelserne i 2006 og 2007 tydede ikke på alvorlige forstyrrelser fra hverken tidligere eller senere perioder, hvilket burde give et stærkt dateringsgrundlag for bl.a. C14 metoden.

Projektansvarlige: Lektor Mads Kähler Holst og ph.d. Mads Dengsø Jessen, Aarhus Universitet.

Læs mere om palisadeanlæggets nordøstlige kvadrant i artiklen ’Kongeligt?’ af Peter Mohr Christensen og Steen Wulff Andersen i Skalk 2008 nr. 1.